Øg konverteringsraten med webstatistik
Ved at bruge tracking kan du få klare facts på dine brugeres adfærd; hvad sider flest brugere har læst, hvor lang tid de har brugt på dit site osv. Dette er hvad de har gjort, mens kvantitative og kvalitative online analyser bruges til at finde ud af hvorfor.
Forvent udbytte og nye muligheder hver dag
Mulighederne for statistik og data er utrolig store med tracking, og professionelle webanalytikere kan analysere adfærd på kryds og tværs. Hvis du lige er startet handler det om at starte i det små og benytte den viden man let kan tilegne sig hurtigt. Husk på at ingen starter løbetræning med en marathon, men derimod en kortere distance og samme princip bør gøre sig gældende for webanalyse. For hver gang du træner kan du løbe længere og længere, og til sidst drømmer du om bounce rates og unikke besøgende :-).
Hvad er formålet med dit site?
Før du kigger nærmere på listen over hvad udbytte du kan få bør du overveje følgende: Hvad er grunden til at dit website eksisterer? Og hvordan nås dette mål? Hvis eksistensen er på baggrund af at du ønsker at tjene penge på sitet, så er målet nås ved at generere flest mulig sidevisninger (hvis indtjeningen sker ved bannereksponeringer) eller størst muligt salg hvis sitet er en e-shop.
Quick wins og stort udbytte
Her er en række generelle fordele, som kun er et lille udpluk af det store potentiale:
- Vedvarende og dybdegående fokus på dit sites performance og konverteringsrater
- Få klar besked og facts på dit sites KPI´er
- Se hvilke sider flest brugere ser – og færrest og overvej at forbedre de dårligst performende
- Få viden om hvor brugerne kommer fra og hvilke søgeord der gav besøg fra søgemaskiner
- Brug tracking af interne søgninger til at se hvad brugerne ønsker at finde på dit site og om de bliver på sitet efter søgningen. Læs om sporing af interne søgninger
- Optimer dit website ud fra facts. Tracking giver dig mulighed for at gøre dit site bedre ved at tage handling efter statistikken
- Se værdien af dit nyhedsbrev. Udbyderen af nyhedsbrev modulet kan måske vise dig hvor mange der klikker på de forskellige links i nyhedsbrevene, men tracking kan gå et spadestik dybere og vise hvor mange sider brugeren ser efter de kommer ind på sitet, og om de rent faktisk køber noget. Læs om sporing af nyhedsbreve
- Webanalyse kan bruges til at evalure usabilityen på dit site – hvad kan brugerne finde og hvad finder de ikke?
Ekstra udbytte for E-business tracking
Sælger du varer på dit website er der endnu større grund til at benytte tracking:
- Kend den præcise værdi af dine trafikkanaler, både de gratis og de betalte. De kan se præcis hvad omsætning et søgeord har givet. Dermed kan kampagner eller søgeord der ikke er lønsomme frasorteres så du optimerer din investering
- Se hvor kunderne falder fra i dit betalingsflow. Hvis 1.000 brugere når til step 2 men kun 230 går til step 3 bør du undersøge hvad det store frafald kan skyldes og mindske dette. Ved at mindske frafaldsraten i alle steps øger du din omsætning
- Lær hvad brugerne køber. Du kan formentlig se det i dit ERP-system, men ved du også hvad brugerne køber, set i forhold til trafikkanalen? Brug dette til at eksponere de mest relevante varer og øg salget.
Se hvor mange besøg brugeren typisk bruger før de køber - Den interne søgning viser hvilke varer brugerne har sværrest ved at finde på dit site. Søges der meget på varer du ikke har, bør du overveje at lade dette indgå i dit sortiment. Bruges søgningen generelt meget bør du i højere grad optimere din resultat oversigt så du sikres at varerne præsenteres bedst muligt. Læs om sporing af interne søgninger