Markedsanalyse
Hvorfor lave en markedsanalyse når du har en hjemmeside? Værdien af en markedsanalyse kan være langt højere end du forventer. Lad os først kigge på hvad en markedsanalyse er.
Hvad er en markedsanalyse?
En markedsanalyse er en undersøgelse, som gennemføres blandt almindelige mennesker. Typisk indsamles der data, så du har svar fra et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, eller af en bestemt målgruppe i den danske befolkning.
Hvorfor lave en analyse?
Hvis vi fokuserer på brugen af markedsanalyse i forhold til din hjemmeside, så er der hovedsageligt to områder, hvor det er relevant. Det ene er hvis du skal lave en helt ny hjemmeside, og det andet er hvis du skal have viden omkring dit produktsortiment.
Ny hjemmeside: Der er mange undersøgelsespunkter, som kan være relevante at få viden om gennem en markedsundersøgelse. Hvis du er i tvivl om hvilket domæne, som din målgruppe synes bedst om, så spørg dem. Forud for launch kan det være rigtig fornuftigt at undersøge om der overhovedet er interesse for dine produkter, og hvor stort potentiale der kan være. Spørg hele den danske befolkninge, eller din målgruppe, og find ud af hvor mange, som vil købe dine produkter. Du kan også finde ud af om du skal satse på produktkategori A eller B.
Hvis du allerede har en hjemmeside og sælger online, så kan du få stor værdi ud af at undersøge markedspotentialet for at udvide dit sortiment. Spørg befolkningen om de finder dine idéer brugbare og fokuser korrekt fra start ved hjælp af disse data.
Gennemførsel af en markedundersøgelse
Først og fremmest skal du vide hvad du ønsker svar på. Hvad skal undersøges, og hvad er dine hypoteser? Når du har overblikket, så skal der udarbejdes en spørgeramme. Det er meget vigtigt at de rigtige svarskalaer benyttes, og at brugerne ikke vildledes. Har du ikke erfaring med at lave spørgerammer bør du få hjælp til dette.
Når spørgerammen er på plads skal du have nogle respondenter. Der er en række virksomheder i Danmark, som kan hjælpe med et panel, herunder Zapera, Catinet, Userneeds og 3M research. Prisen afhænger af hvor mange respondenter du ønsker, og om hvilken målgruppe dine respondenter tilhører. Jo mere specifik målgruppe du ønsker, jo mere koster det at gennemføre undersøgelsen.
Brugerundersøgelse
Du tænker måske, hvorfor ikke bare gennemføre en hjemmeside analyse, fx via en brugerundersøgelse? Den helt store forskel er at når du spørger dine brugere, så kender de din hjemmeside i forvejen, og er farvet af dette. Desuden vil svarene ikke være repræsentative for din målgruppe. Ved at gennemføre en markedsundersøgelse får du et korrekt og repræsentativt datagrundlag, som du kan tage beslutninger ud fra.
Læs mere om hjemmeside analyse eller adfærdsbaserede brugeranalyser.