AdWords annoncering i 2014 og 2015
Det har været et ufatteligt spændende år og blot de sidste par måneder har været intense, specielt på konferencefronten. I slut oktober udgav jeg min nye bog AdWords for Webshops, og der har været fart på siden da.
- 30. oktober holdt vi i Webjuice arrangement sammen med Google
- 13. november holdt vi AdWordsdagen for 160 deltagere i samarbejde med Ivækst
- 3. december var jeg oplægsholder til Digital Markedsføring i Holstebro
- 9. og 10. december var jeg til Accalerate konference i Dublin hos Google
Udover at jeg selv har talt en del, så har jeg hørt en masse spændende indlæg, der i høj grad viser hvad der har rørt sig i 2014, og hvad der for alvor kommer til at være i fokus til næste år. Det vil jeg beskrive nærmere.
Remarketing! Mere relevant og flere tilgange
Remarketing er ikke nyt. Men gennem 2014 har vi set bedre og bedre muligheder, samt flere forskellige måder at gøre det på. Vi har bl.a. fået Remarketing for search, der er ekstremt skarpt. Derfor indgår det også i min AdWords bog, som en af de prioriteter du bør fokusere på hvis du vil have lønsomme kamapagner.
De nyeste veje i remarketing er Dynamic remarketing for alle. Specielt virksomheder som rejsebureauer kan få stor gavn af dette nye tiltag.
Business data – mere dynamisk
Google fortsatte vejen ind i det dynamiske, og indførte Business data, eller på dansk kaldet Virksomhedsdata. Du kan integrere dine data i dine annoncer, så prisen på varen fx indsættes. I september skrev vi dette blogindlæg om emnet på Webjuice.dk
Virksomhedsdata er i høj grad tænkt til Dynamic remarketing, og der er ingen tvivl om at dette kun er starten på hvad vi har set af det endnu mere dynamiske “liv” fra Google af.
Programmatic – automatisk optimerende
I mange kredse omtales programmatic som det nye sort. Det handler kort fortalt om at købe dynamisk ind, så det er billigere men stadig meget relevante placeringer. Det har været omtalt som noget man købte ind via bannerindkøb. Der er ingen tvivl om at Google AdWords gerne vil markere sig her, og i Dublin hørte vi et oplæg om hvordan Google AdWords benytter sig at programmatic buying. Fx er budgivning ud fra CPA programmatic, og der ligger mange dynamiske budfunktioner, der alle har samme tilgang.
Så hører du om programmatic og tænker at det skal du da også have – så kan AdWords også hjælpe dig her
Shopping annoncer
Googles billedannoncer er ikke nye, de blev åbnet for alle i november 2013. Men der er ingen tvivl om at der sker mere og mere på området. Der er mange der undervurderer vigtigheden af teksten og billede, og der er mange elementer at skrue på for at få flere og bedre eksponeringer.
Et nyt element her i efteråret, er at Shopping nu har sit eget menupunkt i Analytics.
Youtube annoncering
Hvis 2013 var året hvor Google snakkede mobil annoncering, så er 2014 året hvor Google snakkede om Youtube annoncering. Google har arbejdet med annonceringsmulighederne, og der er god mulighed for at bruge data på tværs, fx ved at lave remarketing overfor dine Youtube seere.
Youtube ER interessant, hvis man forstår mediet. Det bør integreres i enhver medieplan hvor tv-annoncering indgår, her kan man få flere og mere relevante eksponeringer for pengene. Men man må ikke tage fejl, det er ikke et leadgenereringsmedie. Så Youtube er absolut interessant, hvis det er de rette målsætninger der er med annonceringen.
Et indlæg i Dublin påpegede også den øgede andel af søgninger med “hvordan”, “hvad” og “hvorfor” søgninger, og her er Youtube også helt oplagt. Ift. organiske søgninger er det absolut værd at teste mediet af.
Og sørme – Videokampagner har også fået sit eget menupunkt i Analytics
Spor på tværs af mobil og desktop
Det har været omtalt i mange år, men som andelen af mobiltrafik stiger, så intensiveres interessen for at forstå brugernes adfærd på tværs af enheder. Til konferencen hos Google var der langt flere konkrete input end nogensinde før, herunder også et indlæg om hvordan man bør huske at konverteringsrater fordelt på enhed ikke nødvendigvis giver mening, da det er alt for meget silo tankegang.
Året 2014 blev endelig året hvor vi kan se adfærd på tværs af enheder (med Universal Analytics implementering). Brugernes tværgående adfærd giver en masse muligheder, men mest af alt besvær ved at måle effekten af vores markedsføring. Er mobil annoncering pengene værd? Det får vi nu en bedre fornemmelse af.
Jeg husker stadig den første konference i udlandet jeg var til i Webjuice.dk regi – i Berlin maj 2012. Fokus var på hvordan vi får brugerne til at logge ind, så vi kan kæde deres adfærd sammen på tværs af enheder. Den snak er stadig lige vigtig at tage i 2015!
Jeg ser enormt meget frem til 2015. Med den udvikling der har været de sidste to år, så er der ingen tvivl om at Google AdWords kommer til at byde på mange nye ting og tilpasninger af nye tiltag. Google har gjort annoncering langt mere dynamisk (uden brug af eksterne tools), og mobil og Youtube bliver mere og mere integreret i annonceringen. Måske mobil konverterer ringere, men du frasiger efterhånden 50% ved ikke at være til stede på mobil. Det er måske heller ikke sagen vel?
Rigtig godt nytår!
AdWords annoncering i 2014 og 2015,