Google launcher nu API til Google Analytics

Vi har ventet og ventet og d. 21. april skete det så. Google Analytics giver nu mulighed for API. Det blev offentliggjort på Google Analytics blog i går aftes.

Hvad er API?

For de mindre teknisk kyndige er nyheden nok ganske uforståelig, og kræver derfor en forklaring. API står for “Application Programming Interface”. Det betyder ganske simpelt at man kan programmere noget så man kan hive data ud af programmet, i dette tilfælde Google Analytics.

Hvorfor er det interessant?

Mulighederne for at bruge al den indsamlede data var før begrænset til de rammer Google Analytics selv havde sat. Analytics giver ikke mulighed for at importere data, så det er begrænset hvor meget man kan foretage sig.

Med API udtræk ser det helt anderledes ud. Det er nu muligt at trække data ud, og generere grafer hvor budget holdes op mod realiserede data. Eller du kan downloade et program, så du kan se dine Google Analytics data mens du er på dit “skrivebord”.

Eksempler

På Google Code er der en række spændende eksempler. Skynd dig derhen og se alle de spændende muligheder.

Beta

Google Analytics API er i BETA, så det er ikke til at sige hvor mange begrænsninger og fejl der er i muligheden nu. Jeg har tidligere set mystiske data i deres beta-områder, så vær opmærksom på elementer som ikke stemmer.

Læs Googles Nyhed her

Er du hardcore koder og fuld af ideer til hvordan dette skal bruges? Så inviterer jeg hermed til at lave et gæsteindlæg. Indlægget skal være udbytterigt, og meget gerne med kode så læserne kan få noget konkret ud af det :-) Skriv til webanalytikeren hvis du er interesseret.

 

Læs om Google Analytics anden nye mulighed: Event sporing

VN:F [1.9.14_1148]
Rating: 0.0/6 (0 votes cast)